Juni

Vi mistede vores fantastiske Dogue de Bordeaux "Juno-Baby" i maj måned efter kun få dages sygdom. En større undersøgelse viste desværre, at han havde fået lymfomer i brysthulen og tilstanden var meget alvorlig. Vi tog ham hjem og han fik 2 gode dage på prednisolon, inden han blev aflivet i haven af min bror.
Efter 17 år med denne vidunderlige race, kan vi simpelthen ikke eksistere uden en Bordeaux i huset. I løbet af få timer var det 1/2 Europa i sving med at finde en ny hvalp til os. Det er ikke nemt uden råd og vejledning fra seriøse opdrættere, men det lykkedes! Via  Frankrig, Danmark, Spanien og Sverige kom der en opringning om en 5 uger gammel sortmasket hvalp i Sverige. Dagen satte vi kurs mod Göteborg og var helt solgt, da vi så lille Emil og hans familie. Grundlovsdag var han klar til afhentning og familien er igen fuldtallig.


Juno del Dominio de Los Penates
For 7 år siden gik Turen til Madrid med SAS.


Denne gang skulle vi kun over på den asiatiske side af Sundet efter Hjärtekulla Sneezy, som har fået det meget svenske navn "Emil" til hverdagsbrug.


Det er altid skønt at høre nyt fra de opdrættere, som har valgt at bruge de gener vi stadig ligger inde med på Stutteri Bakkehave. Vi har ikke selv udstillet siden hoppekåringen i 2010, hvor nedenstående hingste gav os to kåringer i 1. klasse og en 2. A med 41 point, samt et mini championat.

Det var med stor glæde, vi modtog nyheden om Lille Viktors flotte placering ved Roskilde Dyrskue med 24 point og adgang til konkurrencen om Sjællandspræmien. Det var underholdende at høre om Viktors selvtillid i den store ring og vi husker tydeligt, da Jumbaldi opførte sig på samme måde og brændte sin chance af for en placering i toppen. Han er dog blevet tilgivet, da han trods alt har to 3. pladser og en 4. plads i denne prestigefyldte konkurrence på sin lange liste af gode resultater.
Vores gamle dreng Vivaldi har nu haft to sønner med i den store ring på Roskilde Dyrskue og Jumabldi, Viktor og Jamilah har tilsammen hentet 24 point hele 7 gange. Taget i betragtning hvor lidt Vivaldi er blevet brugt i avlen, er det ganske godt gået og vi er faktisk ret stolte af den lille fyr, som flyttede ind hos os for 22 år siden.

Michelle´s Maclaren datter "Rosie" fik 23 point på dyrskuet og blev så flot fremvist, at det gav en plads i mønstringskonkurrencen.
Der er stadig afkom hos os der endnu ikke har været til kåring, så forhåbentlig venter endnu lidt gode resultater forude.

 


Møllegaards Vivaldi blev 28 år gammel i april og er stadig fuld af spilopper.


Han holder sig strålende og hygge sig med sin søn Jumbaldi på nabofolden.


Det samme gør sig gældende for 27 årige Waulkmill Maclaren, som nyder tilværelsen som pensionist.
Vi nyder vores hold af ældre ponyer og deres afkom.

 

Maj

"The Seducer xx" u. Working Girl xx e. Pistachio xx

I 2011 havde vi fornøjelsen af at låne Bakkehaves Impala ud til Stutteri Bechmann, som manglede en plejemor til et fuldblodsføl der havde mistet sin mor ved en vanskelig foling.
Impala tog sig af føllet i et halvt års tid. De to gik på fold sammen og sov i ske i boxen om natten. I går den 3/5 løb føllet "The Seducer xx" sit første rigtige løb på Klampenborg galopbane. Det blev til en overlegen sejr i  hårdt selskab. The Seducer trænes af Hanne Bechmann og blev redet af Carlos Lopez.
Efter løbet gav Troels interview om shetlandshoppens rolle i de første måneder af Seducer´s liv. En sød historie og super reklame for de små seje ponyer.  Impala blev solgt lige inden det var tid for fravænning og hendes mor Skovlundens Jolly tog over de sidste par uger.
Det er 3. gang vi lægger pony til opfostring af et moderløst føl og det er lige spændende hver gang. Vi har tidligere haft ponyer udlånt til et Frieser og et Trakhenerstutteri.

 

April


Der er stille og roligt græsset ind og den 30/4 var det tid for vores lille flok at komme på den store fold.
Fra venstre: Hyacint, Juweel, Honeydew, Julietta, Jamilah, Farmer og Juliet.

 


Tre Maclaren døtre, gamle Juliet på 28 år og Farmer nyder de mange mælkebøtter.

Honeydew


3/4 søstrene  Juniana og Jamilah

Januar

Vi venter stadig på vinteren, men ponyerne trives i det milde vejr. Heldigvis er vi fri for mudder og pløre, da ponyerne har overtaget de store hestes vinterfold, som er tør med hårdt underlag. Her bliver de fodret med hø og kan gå ned i deres huse med halm, hvis de har lyst til det.
Vi har ikke så mange ponyer tilbage og har stadig Honeydew og Hyacint til salg. Vi skal ikke avle mere og vil med tiden kun beholde vores J-linie. Derfor sælger vi disse to pragtfulde helsøstre, som har udviklet sig til et par skønne madammer. Far:  Supreme Champion Waulkmill Maclaren, mor. Mill of Towie Holly Kåret i 1.klasse med 43 point.

 


Honeydew og Hyacint

Se vores smukke håndsyede sydafrikanske tasker her:


Den første sending er ankommet fra Sydafrika, mange er allerede solgt og vi bestiller igen sidst i januar.