Bornholms Dyrskue 2007

6.- 7. og 8. juli

Dyrskuet er nr. 154 i rækken og en stor Bornholmer begivenhed. Alt er vel tilrettlagt, faciliteterne er i top og stemningen hyggelig og afslappet. 72 heste af forskellig race var tilmeldt skuet. Malke og kødkvæg var rigt repræsenteret, geder, får og fjerkræ var ligeledes udstillet og 99 tilmeldte dyr var der at finde på det meget flotte børnedyrskue. Selv ikke regnen, som stod ned i stænger om fredagen, kunne ødelægge humøret. Ca. 16.000 besøgte dyrskuet og det er flot efter Bornholmske forhold.
Vi har i år haft lidt svært ved at vælge hvilken pony vi skulle tage med foruden Jamilah. Valget faldt på Waulkmill Honesty som ligeledes er 2 år gammel. Hun har kun været vist 2 gange tidligere og Bornholm blev hendes debut foran en dansk dommer. Det gik over al forventning!


Jamilah fik ærespræmie fra Advokatfirmaet Arnoldus og Honesty fra B.A.F. Bornholm, samt ærespræmie-rosetter fra dyrskuet. Alle shetlændere fik rosetter fra vores forening. Stor tak herfra.

De 2 brune var med i et 2-års hold med 3 deltagere. De satte sig på både 1. og 2. pladsen og blev begge tildelt 23 point og Ærespræmie. Senere på dagen skulle Jamilah igen i ringen og deltage i konkurrencen om skuets bedste 2-års hoppe. Der var DV, Oldenborg, Frieser, Miniature, Traver, Islænder og Fjord i ringen. Jamilah blev nr. 2 med fem flotte 9-taller fra de fem enige dommere. Konkurrencen blev afviklet i silende regn og banen stod under vand, men Jamilah lod sig ikke gå på af elementernes rasen.


Heldigvis kan man krybe i tørvejr i de meget fine stalde. I år var Anthon (Futte) med, da Mr. Slim måtte blive hjemme og passe på "Juno-Baby".


Her er vi tilbage i shetlandsstaldene efter Dyrenes Parade lørdag og stiller op til det årlige "familie-foto".


Kvæget deltager også i Dyrenes Parade og man kan vist roligt sige at land møder by.


Denne smukke og milde jerseyko stillede sig tålmodigt til rådighed for de nysgerrige børn, mens de to tyre ikke er klappedyr.


Dejlig dyrskuestemning lørdag.

 
Dyrskuet på Bornholm er heldigvis ikke så hektisk, derfor bliver der også tid til at se øen. Her er et par skønne huse i Svaneke.

Tilbage på dyrskuepladsen, måtte jeg skære kraftigt igennem, da Troels var í færd med at købe yndige lille "Berit". Selvom Dexter ikke fylder så meget i landskabet, skal vi ikke have kvæg igen..... Ikke lige nu - men måske senere.

Børnedyrskuet er et kapitel helt for sig -


og vi kan kun sige: Roskilde, Go Home!!!


Fantasien kender ingen grænser og børnedyrskuet er en vigtig del af børns opdragelse og tilgang til dyr. Hele optoget at alle dyrene er selvfølgelig med på selve travbanen og er en fuldt integreret del af den samlede begivenhed. Der opfordres til, at publikum tager en snak med udstillere og deres forældre om det ansvar og de forpligtigelser der hører med til at have dyr.


Hvad mon der er i kassen på legevognen?


Velpassede, tamme, søde kaniner.
Hamstre, marsvin og kaniner bliver naturligvis transporteret rundt på travbanen på eventyrlige køretøjer.


Der bliver virkelig lagt et stort stykke arbejde i forberedelsen.

 
Årets vinder blev ponyen forklædt som elefant - vel en "pony-fant"


Et andet festligt indslag var væddeløb med Shireheste.


Efter ærespræmie-uddeling var det tid til at pakke sammen og rengøre staldene. Det har været tre skønne dage i herligt selskab med alverdens hestefolk. Dejligt at se antallet af deltagende shetlændere i stærk stigning. Det blev også  til et glædeligt gensyn med Vivaldi barnet "Aspera´s Lille Sol", som fik 22 point.
Vores trailer måtte trækkes op med en traktor, da den havde bestemt sig for at blive i det bornholmske mudder, men fri kom den langt om længe.

Stor tak til Birte og Ulla for det gode humør og en utrættelig indsats på kontoret og tak for de meget flotte ærespræmier. Vi ses i 2008.

Vi blev i år en dag længere på øen og havde på Roskilde dyrskue aftalt med Connie og Steen Aage, at ponyerne blev installeret på Oldenborg Stutteriet Myreby.

Efter 3 hårde dage på dyrskuet, blev vi budt på køretur i Almindingen, som bestemt ikke kan sammenlignes med andre danske skove. Store klipper, fugleliv, vandløb og en vegetationen der er mangfoldig, eksotisk og helt anderledes end "ovre". På denne 4 timer lange tur kom vi vidt omkring og endelig kom solen frem.


Her spændes der for.


Anthon var naturligvis med og hyggede sig blandt kaffekopper kage og chokolade.


En herlig udsigt til OL 8569 Sofie Mønstergård og hendes datter OL 9251 Limona af Myreby. Til højre ses enebærskoven.
Vi spejdede dog forgæves efter Sort-spætten, der lever her som et af de få steder i Danmark.


På denne græsmark gik ca. 170 stk. kvæg. De er en del af grundlaget for den berømte økologiske Bornholmske mælk.


Vel hjemme igen, blev vi hilst velkommen af Myreby-hestene. Det er efterhånden sjældent at møde renstammede oldenborgheste i flok og det var virkelig interessant at høre om de forskellige stammer, se avlshopperne og deres afkom. 1000 tak til Connie og Steen Aage for pony-husly og en dejlig dag.

Bornholm 2004 2005 2006